Just Eat og Glovo er i centrum af en kontrovers, der sætter sektoren for levering til hjemmet i Spanien i skak. Tvisten opstår efter den klage, som Just Eat har indgivet mod Glovo, med påstand om illoyal konkurrencepraksis på grund af sidstnævntes langvarige brug af leveringschauffører under dække af falske selvstændige. Denne konflikt omhandler ikke kun økonomiske spørgsmål, men giver også næring til debatten om arbejdstagerrettigheder på disse typer platforme.
Retssagen, der blev anlagt den 29. november ved handelsdomstolene i Barcelona, kræver erstatning af 295 millioner euro til erstatning. Ifølge Just Eat ville Glovos strategi med at bruge falske freelancere have givet den mulighed for at spare mere end 645 millioner euro i lønomkostninger, hvilket giver den en uretfærdig konkurrencefordel i forhold til konkurrenter, der har overholdt gældende arbejdslovgivning.
Glovos retningsskifte
Sagen tog en uventet drejning, da kun tre dage efter klagen, Glovo meddelte, at det vil opgive den falske selvstændige model og vil begynde at ansætte sine leveringschauffører som almindelige arbejdere. Dette træk repræsenterer en radikal ændring i virksomhedens forretningsmodel og gælder for alle de spanske byer, hvor den opererer, mere end 900, og for alle de tjenester, der tilbydes via dens platform.
Glovos beslutning om at tilpasse sig en 100% arbejdsmodel er ikke tilfældig. Den ankommer en dag før dens administrerende direktør, Óscar Pierre, dukker op ved Barcelonas domstole. Pierre er anklaget i en straffesag for en påstået forbrydelse mod arbejdstagernes rettigheder, en sag, der har skabt store forventninger på det juridiske og forretningsmæssige område.
Just Eat og dens holdning til rytterloven
Siden rytterloven trådte i kraft i 2021, har Just Eat skilt sig ud for sin strenge overholdelse af reglerne. Virksomheden tilpassede ikke kun sin forretningsmodel for at sikre, at alle dens udbringningschauffører blev ansat som medarbejdere, men var også pioner i at indgå en overenskomst med landets hovedfagforeninger. Denne indsats for at overholde lovgivningen har betydet høje driftsomkostninger for Just Eat, hvilket stiller virksomheden dårligere i forhold til konkurrenter, der er blevet ved med at bruge modeller baseret på falske freelancere.
I sin erklæring efter at have indgivet retssagen mod Glovo, udtalte Just Eat, at "adskillige domme har dømt Glovo for at ansætte budchauffører som falske selvstændige arbejdere og overtræde arbejdslovgivningen." Ifølge virksomheden påvirker denne model ikke kun direkte arbejdernes rettigheder, men påvirker også konkurrencen i sektoren negativt.
Økonomiske og juridiske konsekvenser for Glovo
Glovos overgang til en arbejdsmodel er ikke uden udfordringer. Virksomheden, der ejes af den tyske gigant Delivery Hero, har akkumuleret bøder og sanktioner relateret til sin model for falske selvstændige, der overstiger 200 millioner euro. Ifølge de seneste rapporter har Delivery Hero klargjort op til 400 millioner euro at stå over for mulige bøder og yderligere sigtelser i Europa.
Derudover har Glovo forsikret, at det vil åbne et dialogbord med sociale aktører for at garantere en konsensuel arbejdsomstillingsproces. Dette forum vil ikke kun være åbent for Glovo-arbejdere, men også for andre operatører i sektoren, som ønsker at tilpasse sig gældende lovgivning.
På den anden side har denne sag fremhævet manglen på handling fra nogle platforme for at overholde arbejdslovgivningen. Mens rivaliserende virksomheder som Uber Eats valgte hybridmodeller og andre, såsom Deliveroo, forlod det spanske marked, fortsatte Glovo med at operere under en ordning, som de nu må opgive permanent.
Arbejdstagernes perspektiv og indvirkningen på sektoren
Gruppen af budchauffører, repræsenteret af fagforeninger og foreninger som RidersxDerechos, har udvist forsigtighed over for Glovos annoncer. Selvom de fejrer ændringen, kræver de garantier for gennemsigtighed i algoritmerne, legalisering af vandrende arbejdstagere og respekt for fagforeningsrettigheder. Endvidere har nogle grupper påpeget, at denne ændring kommer for sent og efter år med jobusikkerhed.
Fra regeringens side har arbejdsminister Yolanda Díaz fremhævet denne drejning som en sejr for arbejdstagernes rettigheder i Spanien, der påpeger, at "ingen virksomhed er hævet over loven." Denne ændring repræsenterer en vigtig milepæl i implementeringen af rytterloven, selvom den efterlader spørgsmål om, hvordan den vil påvirke sektoren som helhed.
Kontroversen mellem Just Eat og Glovo illustrerer udfordringerne ved at operere på et stærkt konkurrencepræget marked, samtidig med at det understreger behovet for at forene teknologisk innovation med respekt for arbejdstagerrettigheder. Nu vil fokus være på, hvordan begge virksomheder vil håndtere de juridiske og operationelle implikationer af denne konfrontation, som uden tvivl vil markere et før og efter i leveringssektoren i Spanien.